Står du og mangler alufacader, glasfacader eller indgangspartier til et byggeri? Så kan du med fordel kigge nærmere her på siden. Hos CL GLAS & ALU A/S er vi specialister i både alu og glas, og derfor er vi i stand til at løse mange forskellige opgaver.
Vores produktion foregår i funktionelle lokaler i Rødding, men vi står til rådighed hos kunder i hele Danmark.
Alufacader og glasfacader er vores mest solgte projekteringer. Vi har mange projekter med store aluminiumsfacader til byggerier, hvilket typisk er i form af offentlige institutioner, erhvervsboliger, bilhuse og så videre.
Ved projekter med større alufacader leveres og monteres typisk også døre, vinduer og automatiske skydedørsanlæg. Vi varetager dog både store og små opgaver, så du bør ikke holde dig tilbage med at kontakte os for hjælp.
Fremstilling af vores alu- og glasfacader
Vores alufacader og indgangspartier fremstilles i de fleste tilfælde af kasseprofiler med en bredde på 50 mm, hvor aluvinduer og aludøre indsættes i systemer. De dimensioneres i dybde efter statiske beregninger eller efter dine særlige ønsker.
Skal jeres alufacade laves uden dækkapper, specialfremstilles glasset og lægges i profilerne, så de blot skal fuges sammen. Desuden findes højisolerede systemer for at opnå meget lave u-værdier, hvilket du kan se og læse meget mere om under menupunktet ”tekniske specifikationer”.
Det gælder her som i øvrige systemer, at vi vælger at vise de mest anvendte på markedet. Hvis du henvender dig til os, har vi flere muligheder at vise dig.
Vi skræddersyr løsninger i alu og glas
Vores store erfaring og eget værksted gør det muligt for os at fremstille mange forskellige former for alufacader og glasfacader. Med årene har vi løst mange forskellige opgaver hos tilfredse kunder. Vi skræddersyr med andre ord løsninger, som passer lige til dine ønsker og behov.